- Selvbetjening /
- Kundeportal
Kundeportal & alarmservice
Med en fjernaflæst vandmåler fra VandCenter Syd kan du følge dit vandforbrug og få automatisk besked ved tegn på utætheder.
Hold øje med dit vandforbrug
Brug vores gratis kundeportal til at:
- Følge dit vandforbrug:
Se dit vandforbrug dag for dag, og sammenlign med tidligere perioder - Blive advaret om mulige utætheder:
Få automatisk alarm på mail og/eller sms ved tegn på utætheder.
Adgang til kundeportalen
> Besøg kundeportalen her: https://vandcenter.bdforsyning.dk/.
Se i vejledningen herunder, hvad kundeportalen kan, og hvordan du bruger den.
Vejledning til kundeportalen
Du kan bruge kundeportalen, når du har en fjernaflæst vandmåler fra VandCenter Syd.
Besøg portalen her https://vandcenter.bdforsyning.dk/, og log ind med e-mail og adgangskode.
Opret bruger
Første gang du bruger portalen, skal du oprette en bruger og vælge en adgangskode.
Du skal bruge e-mail, kundenummer og målernummer.
Kundenummer kan du finde på din vandregning fra Administrationsservice Fyn (asfyn.dk).
Målernummer står på din vandmåler. Det er de 8 tal, der står efter "SN:".
Du kan også vælge at oprette dig via linket i den tilmeldingsmail, vi sender dig efter målerskift. Så har vi udfyldt dit målernummer og kundenummer på forhånd.
Vores gratis alarmservice kan sende dig besked på mail og/eller sms, hvis data fra din fjernaflæste måler viser tegn på større brud eller utætheder. Det er dog fortsat dit eget ansvar at holde øje med dit vandforbrug.
Adgang til alarmservice
Når du får en fjernaflæst vandmåler, bliver du automatisk tilmeldt alarmservice – hvis vi har din mailadresse registreret. Du modtager en tilmeldingsmail fra os, når du kan få adgang til portalen/alarmservice.
Hvis du ikke modtager tilmeldingsmailen inden for de første døgn efter dit målerskift, kan det skyldes, at vi ikke har din mailadresse i vores system. Så kan du i stedet selv gå ind på kundeportalen og oprette dig som bruger: https://vandcenter.bdforsyning.dk/
Når du er logget ind på kundeportalen, kan du se, om din alarmservice er aktiv.
Tilpasse alarmer (mail, sms)
Du kan få alarmbeskeder på mail og/eller sms - eller fravælge dem helt.
Det er også muligt at få alarmservice for flere vandmålere - eller lade flere personer få alarmer fra din vandmåler.
Log ind på kundeportalen - https://vandcenter.bdforsyning.dk/ - for at ændre dine alarmindstillinger.
Under Alarmoversigt kan du se eventuelle alarmer, der er registreret på din adresse.
Du kan se:
- Hvilken adresse og vandmåler, alarmen gælder
- Hvornår alarmen er startet og stoppet
- Hvilken type alarm, der er tale om
Alarmtyper
Alarmoversigten kan vise tre forskellige slags alarmer:
- Lækage (konstant vandforbrug på mere end seks liter i timen i over 24 timer)
- Brud (meget stort vandforbrug i over en time)
- Ingen data (måleren afleverer pt. ikke data til netværket)
Her kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du modtager en alarm.
Der bliver kun sendt alarmbeskeder på mail/sms for alarmtyperne brud og lækage.
Som udgangspunkt bliver alarmer og link til kundeportalen sendt til den person, vi har registreret som kontakt på adressen.
Hvis flere personer - fx andre i husstanden - skal se forbrug og få alarmer fra vandmåleren, skal de oprette deres egen brugerprofil.
Inviter ekstra brugere
Du kan invitere flere personer til at få alarmer og se vandforbrug for din vandmåler.
Det kan fx være lejere i en ejendom, du ejer, eller det kan være et familiemedlem.
I menuen Lejeroversigt kan du se, hvem der er inviteret til at følge med på din vandmåler. Her kan du også invitere flere brugere via knappen Inviter lejer.
De inviterede modtager en mail med direkte link til at oprette sig som brugere uden at skulle indtaste kunde- og målernummer.
Opret ny bruger
Man kan også oprette en brugerprofil uden at blive inviteret.
Vælg "opret bruger" på loginsiden: https://vandcenter.bdforsyning.dk/
- og angiv adresse, kundenummer og målernummer.
Kundenummer kan du finde på din vandregning fra Administrationsservice Fyn (asfyn.dk).
Målernummer står på din vandmåler. Det er de 8 tal, der står efter "SN:".
Du kan se vandforbrug og få alarmer for flere vandmålere og adresser, hvis du tilføjer dem til din profil. Det kan fx bruges, hvis du har flere ejendomme - ellers hvis du er pårørende til én, der har brug for hjælp til at holde øje med sit vandforbrug.
Sådan gør du
For at tilføje andre målere til din brugerprofil skal du logge på kundeportalen og vælge "Tilføj adresse".
Du skal kende målernummer og kundenummer for den pågældende adresse/vandmåler.
Kundenummer står på vandregningen fra Administrationsservice Fyn (asfyn.dk).
Målernummer står på vandmåleren. Det er de 8 tal, der står efter "SN:"
Fejl / problemer
Find hjælp til nogle af de mest almindelige problemer i kundeportalen.
Kundeportalen kan kun bruges for fjernaflæste vandmålere fra VandCenter Syd.
For at bruge portalen skal du oprettes med et målernummer, et kundenummer og en mailadresse.
Hvis du ikke kan få adgang til portalen, kan det skyldes:
- At du ikke er kunde hos VandCenter Syd / at kundenummeret ikke er fra VandCenter Syd. Hvis du er kunde hos VandCenter Syd, står kundenummeret på din vandregning fra Administrationsservice Fyn (asfyn.dk).
- At din vandmåler ikke er den rigtige fjernaflæste type. Kontakt vores kunderådgivning på info@vandcenter.dk eller 63 13 23 33 for mere info.
- At der allerede er oprettet en bruger med den pågældende mailadresse. I så fald skal du oprette dig med en anden mailadresse.
- At du bruger det forkerte password (vælg "glemt password" for at nulstille og vælge et andet).
Når du har fået en fjernaflæst vandmåler, sender vi dig automatisk en tilmeldingsmail med link til kundeportalen – hvis vi har din mailadresse registreret.
Hvis du ikke modtager tilmeldingsmailen inden for de første par døgn efter dit målerskift, kan det skyldes, at vi ikke har din mailadresse i vores system. Så kan du i stedet selv gå ind på kundeportalen og oprette dig som bruger: https://vandcenter.bdforsyning.dk/.
Vandmålerne sender data via trådløst netværk. Hvis netværksforbindelsen svigter, bliver dine forbrugsdata først sendt afsted, når måleren igen har forbindelse til netværket. Det kan betyde, at dine forbrugsdata bliver sendt "i klumper" og derfor vises med forsinkelse eller på forkerte dage i kundeportalen.
Vi er i gang med at styrke det netværk, som skal opsamle data fra vandmålerne, så der fremover bliver mindre risiko for forsinkede data.
Hvis der har været udfald på din målers netværksforbindelse, kan du også se det på din alarmoversigt på kundeportalen med teksten "ingen data".
Vær opmærksom på, at din vandmåler ikke kan sende dig alarmer om fx brud og lækage i perioder med "ingen data."
Alarmservice er en ekstra hjælp til at opdage utætheder, men systemet er ikke er nogen garanti og kan have udfald. Det er altid dit eget ansvar at holde øje med dit vandforbrug.
I øjeblikket kan alarmer kun til- og fravælges samlet for en adresse (og en bruger).
Det vil sige, at man desværre ikke kan vælge forskellige alarmindstillinger for vandmålere på samme adresse. Vi arbejder dog på at få udviklet denne mulighed.
Spørgsmål og svar om kundeforhold
Du kan se dit kundenummer i øverste højre hjørne af din vandregning.
Du kan også finde kundenummeret på vores kundeportal.
Når du flytter, skal du melde flytning til Administrationsservice Fyn på www.asfyn.dk.
Så bliver dit vandforbrug gjort op, så du ikke skal betale for den nye ejer/lejers forbrug, og dine aftaler bliver flyttet til din nye adresse.
Velkommen som ny kunde hos VandCenter Syd.
- Er du ny kunde, fordi du lige er flyttet hertil? Meld flytning hos Administrationsservice Fyn: asfyn.dk.
- Er du ny kunde, fordi dit tidligere vandselskab/spildevandsselskab har fusioneret med VandCenter Syd? Vær opmærksom på, at evt. tidligere aftaler med Betalingsservice ikke flytter med. Du skal derfor aktivt tilmelde din vandregning fra VandCenter Syd til Betalingsservice, hvis du ønsker at betale på denne måde.