Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.
Læs mere

Udvikling og ny viden

Vi arbejder løbende på at gøre vores spildevandsbehandling bedre og mere effektiv. Her er smagsprøver på nogle af de metoder, udviklingsforsøg og projekter, vi involverer os i. Er du nysgerrig efter at høre mere, så kontakt os på info@vandcenter.dk.

Mand i arbejdstøj fremviser tynde membraner til biologisk rensning af spildevand

Membraner sparer plads og energi på renseanlægget

Traditionel spildevandsrensning er både energi- og pladskrævende, men MABR-teknologien hjælper med at spare på begge dele.

MABR, som står for Membrane Aerated Biofilm Reactor, benytter tynde membraner til iltning i den biologiske rensning på renseanlægget. Derved målretter man ilttilførslen til de mikroorganismer, der skal rense vandet. Det er fire gange mere energieffektivt end den klassiske mekaniske metode, hvor et stort ”piskeris” i vandet sørger for iltning.

MABR kan relativt nemt installeres i eksisterende beluftningstanke, og samtidig viser teknologien potentiale for at reducere udledningen af lattergas. Der er dermed fordele for både den energi- og klimamæssige bundlinje. Teknologien er dog forholdsvis dyr at implementere.

MABR-teknologien kan ses i drift på vores Søndersø renseanlæg. 

Biokoks holdes i hånd.

Pyrolyse gør slam til supergødning

Du kender måske pyrolyse fra din ovn, hvor teknikken forkuller skidt og snavs. Samme princip kan bruges på spildevandsslam. Slammet damptørres og opvarmes derefter til 650 grader under iltfattige forhold. Resultatet er biokoks, et komprimeret og næringsrigt granulat, der kan bruges som gødning. 

Teknikken bevarer næringsstoffer og mineraler, men fjerner mange uønskede stoffer som fx tungmetaller, mikroplast og medicinrester fra slammet. Pyrolyse reducerer også mængden af slam, hvilket gør det lettere og billigere at håndtere. Samtidig undgår man den udledning af fx metan og lattergas, som slammet ellers afgiver, hvis det bliver komposteret eller bragt ud på landbrugsjord.

Vi afprøver pyrolyseteknikken på Søndersø Renseanlæg, hvor vi i 2021 byggede ét af verdens første tørre- og pyrolyseanlæg til slam. Anlægget er selvforsynende med energi, da gasser fra pyrolysen kan bruges til at drive hele processen.

Aktuelle projekter

Regnvandshåndtering ved Odense Havn/Pakhuskajen
Regnvandshåndtering ved Odense Havn/Pakhuskajen
Vi er i gang med et større kloakprojekt i området omkring Odense Havn. Her opsamler vi regnvand fra nye ejendomme i området og leder det til Odense Havn for at aflaste kloaksystemet.
Nyt renseanlæg på Nordfyn
Nyt renseanlæg på Nordfyn
VandCenter Syd ønsker at anlægge et nyt renseanlæg på Nordfyn til erstatning for seks mindre anlæg, samt en ny udløbsledning til Kattegat, nord for Fyn. Projektet giver os mulighed for at effektivisere og tage et større hensyn til vandmiljøet.
Separatkloakering Stige Vest
Separatkloakering Stige Vest
I det vestlige Stige ændrer vi kloaksystemet, så regnvand håndteres separat fra spildevandet. Formålet er at fremtidssikre kloaksystemet og beskytte miljøet mod overløb fra kloakkerne.
Separatkloakering i Lumby
Separatkloakering i Lumby
Kloaksystemet i Lumby skal ændres, så regnvand håndteres separat fra spildevandet. Formålet er at forbedre tilstanden af kloaksystemet og beskytte miljøet mod overløb af spildevand.
Regnvandsprojekt ved Brorenden, Otterup
Regnvandsprojekt ved Brorenden, Otterup
Regnvandshåndtering, bedre vandmiljø og rekreativ værdi omkring vandløbet Brorenden i Otterup.
Gul bøje ved målestation i Odense Å

Vi måler vandløbenes tilstand

Det påvirker vandmiljøet omkring os, når vi udleder vand fra renseanlæg, overløbsbygværker og regnvandsudløb. Derfor har vi opsat en række målestationer på vandløb i vores område. Målestationerne indsamler en masse data om tilstanden i vandløbet. 

Samlet model giver overblik over påvirkninger

Data fra målestationerne fodrer vi til en omfattende matematisk model for både kloaksystem, renseanlæg og store vandløb i Odense Kommune. Modellen hjælper os til at vurdere, hvordan påvirkninger ét sted i systemet spiller ind på de øvrige dele. Og hvordan vi tilrettelægger vores arbejde, så vi giver naturen de bedst mulige vilkår.

Mere om vandløbsmålinger