Udvikling og ny viden

Traditionel spildevandsrensning er både energi- og pladskrævende, men MABR-teknologien hjælper med at spare på begge dele.

MABR, som står for Membrane Aerated Biofilm Reactor, benytter tynde membraner til iltning i den biologiske rensning på renseanlægget. Derved målretter man ilttilførslen til de mikroorganismer, der skal rense vandet. Det er fire gange mere energieffektivt end den klassiske mekaniske metode, hvor et stort ”piskeris” i vandet sørger for iltning.

MABR kan relativt nemt installeres i eksisterende beluftningstanke, og samtidig viser teknologien potentiale for at reducere udledningen af lattergas. Der er dermed fordele for både den energi- og klimamæssige bundlinje. Teknologien er dog forholdsvis dyr at implementere.

MABR-teknologien kan ses i drift på vores Søndersø renseanlæg. 

Du kender måske pyrolyse fra din ovn, hvor teknikken forkuller skidt og snavs. Samme princip kan bruges på spildevandsslam. Slammet damptørres og opvarmes derefter til 650 grader under iltfattige forhold. Resultatet er biokoks, et komprimeret og næringsrigt granulat, der kan bruges som gødning. 

Teknikken bevarer næringsstoffer og mineraler, men fjerner mange uønskede stoffer som fx tungmetaller, mikroplast og medicinrester fra slammet. Pyrolyse reducerer også mængden af slam, hvilket gør det lettere og billigere at håndtere. Samtidig undgår man den udledning af fx metan og lattergas, som slammet ellers afgiver, hvis det bliver komposteret eller bragt ud på landbrugsjord.

Vi afprøver pyrolyseteknikken på Søndersø Renseanlæg, hvor vi i 2021 byggede ét af verdens første tørre- og pyrolyseanlæg til slam. Anlægget er selvforsynende med energi, da gasser fra pyrolysen kan bruges til at drive hele processen.

Det påvirker vandmiljøet omkring os, når vi udleder vand fra renseanlæg, overløbsbygværker og regnvandsudløb. Derfor har vi opsat en række målestationer på vandløb i vores område. Målestationerne indsamler en masse data om tilstanden i vandløbet. 

Samlet model giver overblik over påvirkninger

Data fra målestationerne fodrer vi til en omfattende matematisk model for både kloaksystem, renseanlæg og store vandløb i Odense Kommune. Modellen hjælper os til at vurdere, hvordan påvirkninger ét sted i systemet spiller ind på de øvrige dele. Og hvordan vi tilrettelægger vores arbejde, så vi giver naturen de bedst mulige vilkår.