Spring til indhold

Grundvandsbeskyttelse inden for BNBO

Stregtegning af dråbe

VandCenter Syd arbejder med at indgå aftaler, der skal beskytte området omkring vores vandboringer.

 

VandCenter Syd har næsten 50 vandboringer. En del af disse er beskyttet af fx skov eller aftaler om pesticidfri dyrkning af landbrugsjord. De seneste år har der været fokus på at sikre, at samtlige boringer – der har behov – bliver beskyttet mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler i en zone rundt om boringen. Denne zone hedder det boringsnære beskyttelsesområde: BNBO. Det er den aktuelle kommune, som har vurderet, om der er risiko for grundvandsforurening fra erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor BNBO. Dette gælder for størstedelen af vores boringer.

Aftaler 

VandCenter Syd har til opgave at indgå frivillige aftaler med dem, der ejer jorden (lodsejerne), dér hvor BNBO ligger.VandCenter Syd har lavet en aftale med landinspektør Jens Henrik Sørensen fra Defakto, som de seneste år har kontaktet lodsejerne, i håb om at indgå en frivillig aftale. Rigtigt mange aftaler er i hus og vi er i gang med slutspurten og håber at lande endnu flere frivillige aftaler. Opnås der enighed om en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse - fx gennem pesticidfri drift eller privat skovrejsning, vil VandCenter Syd efterfølgende udbetale en erstatning til lodsejeren jf. gældende regler, afhængig af hvilken aftale, der indgås.Hvor der ikke kan laves en frivillig aftale, vil dette meddeles kommunerne. De har nemlig handlepligt ift. at sikre, at der bliver indgået aftale mellem vandforsyninger og lodsejere. Kommunerne kan give påbud til lodsejer om pesticidfri drift og forsyningerne skal så betale erstatning. 

 

En af VandCenter Syds boringer