Der er mange gode grunde til at undgå gift i haven. Og det kan godt lade sig gøre. Faktisk har man dyrket havekunsten i århundreder - helt uden brug af gift.
Du beskytter grundvandet - det vand, vi skal drikke i fremtiden - mod forurening ved at undgå gift i din have. Alt det, vi sprøjter på jordoverfladen, risikerer nemlig at sive ned i jorden til grundvandet.
En anden rigtig god grund til at lade giften stå er, at den er – ja, giftig! Ikke bare for de planter og dyr, som du gerne vil til livs, men også for alt det andet liv i haven. Gift skelner ikke mellem skadedyr og nyttedyr, eller mellem ukrudt og prydplanter. Hvis du sprøjter for bladlus i din have, risikerer du fx samtidig at tage livet af de mariehøns, der holder bladlusene nede – og så har giften gjort mere skade end gavn.
Når du sprøjter i din have, forykker du den biologiske balance i haven. Endnu en god grund til at lade giften stå. Den sunde have er en levende have, hvor nyttedyr som fugle og tudser, mariehøner og biller holder skadedyrene i skak, når de spiser bladlus, larver og snegle. Hvis du sprøjter i din have, gør du det svært for nyttedyrene at finde både føde og gode levesteder – og hvis først nyttedyrene forsvinder, så går der for alvor kuk i havens naturlige balance.
Så lad giften stå. Beskyt grundvandet – og nyd en grøn og frodig have fuld af liv.
10 gode råd til en smuk og giftfri have
1. Mærk efter
Havearbejde er skønt – hvis man altså kan li’ det! Men det tager tid. Mærk efter: Hvilken havetype er du? Passer din have til dig? Hvis du er træt af at luge, er det måske på tide at omlægge haven, så den bliver nemmere at passe.
2. Brug jernet
Hvis du vil holde ukrudtet nede, kommer du ikke uden om at luge. Du kan komme langt med en tidlig indsats: Det er meget lettere at fjerne ukrudtet, mens det er småt.
3. Lug når det har regnet
Når det har regnet er jorden blød. Det betyder at ukrudtet er meget nemmere at trække op af jorden. Så efter regnvejr er det altså tid til at luge i haven.
4. Kend dit ukrudt
Ukrudt er ikke bare ukrudt. Et-årigt frøukrudt som brandbæger og burresnerre er let at fjerne med et lugejern – før det sætter frø.
Flerårigt rodukrudt som skvalderkål og mælkebøtter kræver helt andre metoder. Her skal hele rodnettet eller roden fjernes. Vælg en dag, hvor jorden er fugtig. Brug en greb til at løsne skvalderkålens rodnet – og et mælkebøttejern til mælkebøttens pælerod.
5. Dæk jorden
Ukrudt kan kun spire og gro, hvor der er lys og bar jord. Plant bunddækkeplanter eller læg flis i dine staudebede, og omlæg evt. din køkkenhave til højbede – så sparer du en masse lugearbejde.
6. Pas på mulden
En god muldjord med masser af næringstoffer gi'r gode vækstbetingelser til havens træer og planter. Lav din egen kompost af blade, græsafklip, staudetoppe og andet haveaffald – og gi' dine bede et godt lag kompost hvert forår.
7. Plant sundt
Vælg sunde plantesorter, der passer til din have – og gi' dem den rigtige pleje – så undgår du de fleste sygdoms- og skadedyrsangreb. Både i staudebedet og i køkkenhaven. De fleste roser trives fx bedst med fuld sol, og har brug for godt med vand for at kunne modstå angreb af meldug og bladlus.
8. Hold flyttedag
Hvis du har en køkkenhave, er det en go' idé at praktisere sædskifte, dvs. at lade planterne bytte plads hvert år. På den måde undgår du angreb af sygdomme og skadedyr, der overvintrer i jorden – og som ofte kun angriber en bestemt plantegruppe.
9. Vær dus med dyrene
Gi’ de nyttige insekter og flittige fugle plads i din have – og lad dem hjælpe dig med havearbejdet. En mariehøne spiser tusindvis af bladlus i sin levetid, både som larve og som voksen. Det samme gør guldøjer og svirrefluens larver – mens den voksne svirreflue bestøver havens træer og buske. Og havens fugle? De spiser larver og andre insekter, og er på den måde med til at bevare den naturlige balance i haven. Så drop giften, lad gerne et hjørne af haven stå vildt og gi' yngleplads til de nyttige insekter – og plant gode fugletræer med plads til fuglereder og bær til vinteren.
10. Tænk biologisk
Hvis alt andet fejler, findes der en række biologiske bekæmpelsesmidler på markedet. Fx kan man købe rovmider til at sætte ind mod spindemider i drivhuset – eller snyltehvepse mod bladlus. Spørg på din planteskole.
Og så en bonus: Slap af
Hvem siger egentlig, at en græsplæne skal ligne en golfbane? Lad mælkebøttejernet ligge, læg dig i hængekøjen. Nyd synet af bellis, kløver og violer midt i alt det grønne - og glæd dig over en frodig og levende have i naturlig balance.
Smuk giftfri græsplæne
Du kan læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der ligger konkrete tips til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr - uden brug af pesticider.
