Hvad kan vi hjælpe dig med?

Husk du altid kan gøre brug af vores robot Ariel, nede i højre hjørne, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her.
Læs mere

Vi indgår såkaldte dyrkningsaftaler med grundejere om pesticidfri drift i de områder, hvor grundvandet på vores kildepladser er særligt sårbart overfor forurening. På den måde kan vi - ligesom ved skovrejsning – forhindre forurening af grundvandet.

På denne side vil du inden længe kunne finde samtlige dyrkningsaftaler vi har indgået med grundejere som et led i beskyttelsen af grundvandet på vores kildepladser. Nedenfor kan du se et eksempel på dette i form af en aktuel aftale, som vi har indgået med en grundejer på en vigtig kildeplads sydvest for Odense.

_______________________________________________________________________

 

Beskyttelsesmetoder

I dag er omkring hver anden danske drikkevandsboring forurenet, og der er brug for en målrettet indsats for at sikre rent grundvand til fremtidens generationer. Det er en stor og kompleks opgave. Derfor bruger vi en hel værktøjskasse af forskellige metoder, som f.eks. at plante skov, indgå dyrkningsaftaler med landmænd, beskytte områderne rundt om vores vandboringer m.fl.

Skovrejsning
Skovrejsning
Én metode til at beskytte grundvandet er at plante skov. I skoven bliver der ikke gødet eller sprøjtet med pesticider på jorden, og dermed fungerer skoven som et beskyttende "låg" over grundvandet nedenunder. VandCenter Syd igangsætter og medfinansierer skovrejsningsprojekter i de områder, hvor vi indvinder grundvand.
BNBO
BNBO
Lovgivningen stiller krav om at kommunerne skal vurdere behovet for beskyttelse af zoner rundt om vandboringer - såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Odense, Nordfyns og Assens Kommune har vurderet, at størstedelen af VandCenter Syds vandboringer skal beskyttes. VandCenter Syd arbejder på at indgå frivillige aftaler med de lodsejere, der ejer jorden ved vores boringer, om at stoppe erhvervsmæssig brug af sprøjtegift i en zone omkring boringerne.
Dyrkningsaftaler
Dyrkningsaftaler
Vi indgår såkaldte dyrkningsaftaler om pesticidfri drift med grundejere, der råder over større arealer. På den måde kan vi – ligesom ved skovrejsning – forhindre forurening af områder, der er væsentlige i forhold til grundvand.
Lukning af gamle brøde
Lukning af gamle brøde
Forurening af grundvandet kan også ske ved nedsivning af giftstoffer langs private brønde og boringer. Vi kører derfor jævnligt kampagner, hvor vi tilbyder en gratis og sikker lukning af private brønde og boringer, der ikke længere er i brug. Vi har fx gennemført sløjfningskampagne i områder nær Bolbro, Borreby og Holmehave kildeplads, hvorfra vi henter 60 % af Odenses drikkevand.
Grundvandskronen
Grundvandskronen
Som kunde hos VandCenter Syd betaler du 1 kr. til grundvandsbeskyttelse for hver m3 vand, du bruger. Pengene bruger vi bl.a. på skovrejsningsprojekter og andre grundvandsbeskyttende aktiviteter.