Spring til indhold

Eksportfremstød i Sydafrika

02. nov. 2015

VandCenter Syd deltager sammen med en række andre virksomheder, når Kronprins Frederik 2.-4. november deltager i et dansk eksportfremstød i Sydafrika.

En af de udvalgte sektorer i fremstødet er vand og miljø og undervejs i programmet besøges på onsdag et vandværk i Drakenstein nær Cape Town, som VandCenter Syd har hjulpet med forslag til forbedringer.
 
VandCenter Syd arbejder internationalt med udveksling af viden, der kan fremme innovation i branchen, ligesom det er et mål at understøtte dansk eksport, f.eks. gennem rådgivning om implementering af teknologiske løsninger.
 
Besøget i Sydafrika starter mandag med, at der bliver underskrevet et såkaldt ”Memorandum of Understanding”, som lægger nogle overordnede rammer og ambitioner ud for det dansk-sydafrikanske samarbejde på vand- og miljøområdet.
 
Læs mere om kronprinsens besøg.