G.O. Andrups Grundvandspris
Grundvandet i den danske undergrund giver os rent drikkevand og er en værdifuld og sårbar ressource, vi skal passe godt på.
VandCenter Syd uddeler hvert år G.O. Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. Målet med prisen er at sætte fokus på grundvand og drikkevandskvalitet - og den indsats, der gøres for at beskytte grundvandet for fremtiden.
Hvem kan indstilles til prisen?
Alle, der har gjort en ekstraordinær eller nytænkende indsats for at beskytte vores grundvand, kan nomineres til prisen.
Har du fx en medstuderende, der på et studie- eller forskningsprojekt har fundet frem til innovative løsninger i forhold til grundvand og vandteknologi?
Eller kender du én, der gennem sit arbejde eller praktiske tiltag har gået forrest, når det gælder grundvand?
Så send en nominering til VandCenter Syd. - mrk. ’Grundvandsprisen 2017’ til rha@vandcenter.dk. Nomineringer skal sendes inden den 1. september 2017 med en kort begrundelse (højst en A4-side).
Kandidater kan være én eller flere personer, en institution, en virksomhed, en organisation eller et offentligt embede.
Prisoverrækkelse
Prisen uddeles hvert år omkring 1. november.