Årsafregningen er en opgørelse over dit vandforbrug i 2018.
Har du spørgsmål til din vandregning, skal du kontakte Administrationsservice Fyn (70 13 19 00 / kundeservice@asfyn.dk), som håndterer afregning for VandCenter Syd og en række andre forsyningsselskaber.
Stor vandregning?
Hvis din vandregning er større end forventet, er det en god idé at kigge dit vandforbrug efter i sømmene:
Måske har du brugt ekstra meget vand på grund af den meget tørre sommer i 2018? Er I blevet flere i husstanden? Har I et toilet, der løber, eller en dryppende vandhane? Begge dele kan koste flere tusind kroner på et år.
Har I en teenager, der tager mange lange bade? Eller kan der være en utæthed på et vandrør?
Hold øje med vandforbruget løbende
Du kan forebygge ubehagelige overraskelser ved at aflæse din vandmåler jævnligt og notere forbrugstallet.
På den måde kan du opdage usædvanlige stigninger i forbruget tidligt og gøre noget ved dem, før vandforbruget løber løbsk. Du kan hente en gratis aflæsningsbog til formålet hos vores kunderådgivning på Vandværksvej 7 i Odense.
Tjek dine installationer
Utætte vandinstallationer kan koste mange penge på vandregningen.
Du kan selv tjekke, om dine installationer holder vand, ved at se, om vandmåleren står helt stille, når der ikke bruges vand. Tag fx et foto af målerstanden, når du går i seng, og igen når du står op. Har måleren flyttet sig i løbet af natten, hvor der ikke er brugt vand, har du en utæthed på din installation.
Ved mistanke om utætheder skal du kontakte en VVS’er.