Forside / Klar til en van(d)vittig april? 22. mar. 2019 På Vandets Dag (22. marts) skyder vi kampagnen #VandvittigApril i gang. Kampagnen udfordrer hele Odense til at droppe flaskevand i april måned – til gavn for miljøet. Formålet med kampagnen er at slå et slag for det gode postevand og samtidig skabe debat om vores (over)forbrug af flaskevand. Alene i Odense drikkes der årligt 4 millioner liter flaskevand, og der kan hentes mange fordele for både miljø og pengepung ved at skrue ned for det forbrug. Bak sagen op og tag 30 dage uden flaskevand! Hvem står bag? Kampagnen er et samarbejde mellem VandCenter Syd og de private vandværker i Tarup, Næsby og Søhus. #VandvittigApril løber i hele april og lanceres den 22. marts på Vandets Dag – en international FN-temadag med fokus på verdens vand. Bryd en dårlig vane – drik mere vand fra en hane