Forside / Vi spørger for at blive bedre 24. sep. 2020 I disse dage tikker der en mail ind hos tilfældigt udvalgte af vores privatkunder, der har et kundeforhold med VandCenter Syd ift. både vand og spildevand. Mailen indeholder et link til en kundeundersøgelse, som vi er i gang med at gennemføre. Med kundeundersøgelsen ønsker vi at måle kundernes tilfredshed med vores ydelser og services samt at få indsigt i deres behov og forventninger til os som vandselskab. Sidst vi gennemførte undersøgelsen, fik vi tæt på 2.400 besvarelser, og vi håber, at mindst lige så mange af vores privatkunder finder tid og interesse til at give deres input denne gang. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Jysk Analyse, og alle besvarelser er anonyme.