Forside / Samarbejdsaftale om ny skov 10. sep. 2021 En ny skov ved Højby og Lindved kommer ét spadestik nærmere, når Naturstyrelsen, Odense Kommune og VandCenter Syd underskriver en aftale om skovrejsning. Den planlagte skov skal beskytte grundvandet i området mod forurening – og give grønne, rekreative muligheder. Skoven forventes at blive omkring 260 hektar stor og placeres syd for Lindved / vest for Højby. Det fælles projekt starter op i år og forløber over de næste 20 år med et budget på over 66 mio. kr. Aftalen om skovrejsningssamarbejdet underskrives på mandag den 13. september af repræsentanter fra de tre parter. Du kan læse mere i den fælles pressemeddelelse. Læs mere om, hvordan VandCenter Syd ellers arbejder for at beskytte grundvandet.