Spring til indhold

Informationsmøde om nyt renseanlæg på Nordfyn

13. jun. 2023

Stregtegning - spildevand

Kom og hør mere den 21. juni 2023.

VandCenter Syd ønsker at anlægge et nyt renseanlæg på Nordfyn til erstatning for seks mindre anlæg, samt en ny udløbsledning til Kattegat, nord for Fyn. Projektet giver os mulighed for at effektivisere og tage et større hensyn til vandmiljøet.

Planerne kommer til at påvirke mange på Nordfyn, og borgerne har mulighed for at blive hørt undervejs i processen. Den første høring ligger efter sommerferien. Her vil der være mulighed for at komme med indvendinger og input til det fremlagte projekt. Høringen var planlagt til juni måned, men udskydes til efter sommerferien.

Allerede nu er der dog mulighed for at starte dialogen op, når Nordfyns Kommune er vært ved et:

Informationsmøde onsdag den 21. juni kl. 19 i Storsalen på Otterup Rådhus.

Her vil VandCenter Syd fortælle om projektet og besvare spørgsmål.

Du kan tilmelde dig på Nordfyns Kommunes hjemmeside - og læse mere om projektet på vores projektside.

 

 

Vandløb på Nordfyn
Vandløb på Nordfyn.