Forside / Glædelig Vandets Dag! 20. mar. 2025 Vi markerer FN's årlige vand-dag med en vandudstilling for børn og barnlige sjæle. Den 22. marts er det Vandets Dag, og det fejrer vi med en udstilling på Odenses Hovedbibliotek. Til og med den 27. marts kan du kigge forbi udstillingen ved børnebiblioteket på 2. sal i Borgernes Hus. Her kan du læse spændende børnebøger om vand og tegne et vandet kunstværk. Du kan også finde inspiration til børnevenlige vandreture med indlagte eventyr og opgaver i dit nærområde (se vandcenter.dk/natureventyr). Vandets Dag er en international FN-mærkedag, der hvert år sætter fokus på verdens livsvigtige vandressourcer. Vi ønsker dig og dine en rigtig glædelig Vandets Dag. Udstilling ved børnebiblioteket og Café Ordet på Odense Hovedbibliotek (Borgernes Hus).