- Pris & forbrug /
- Vandmåler
Din vandmåler
Som kunde hos VandCenter Syd har du en fjernaflæst vandmåler, som automatisk indberetter dit vandforbrug. Vandmåleren ejes og vedligeholdes af VandCenter Syd.
Med en fjernaflæst vandmåler behøver du ikke indberette dit vandforbrug - det klarer måleren for dig. Din vandregning bliver opgjort ud fra det forbrug, som måleren registrerer.
Dit ansvar
Selv om måleren kan fjernaflæses, er det fortsat dit eget ansvar at holde øje med dit vandforbrug. Du har også ansvaret for, at din vandinstallation omkring måleren fungerer.
Få overblik over dit vandforbrug
På vores gratis kundeportal Smart Forsyning kan du følge dit vandforbrug dag for dag og sammenligne med tidligere perioder. Din vandmåler sender data afsted mindst en gang i døgnet med timeværdier for dit vandforbrug. Læs mere om kundeportalen her.
Hjælp til at opdage utætheder
På kundeportalen kan du også tilmelde dig alarmservice, som sender dig alarmbeskeder på mail eller sms, hvis din måler registrerer tegn på utætheder. Læs mere om kundeportalen og alarmservice her.
Spørgsmål og svar om vandmålere
De vandmålere, som VandCenter Syd bruger, er fjernaflæste. Det vil sige, at dit vandforbrug automatisk bliver registreret. Du behøver derfor ikke selv at indberette dit forbrug til os.
Hvad betyder symbolerne på min vandmåler?
Find brugervejledning til din vandmåler herunder. Vær obs på at vælge den målertype, der svarer til din.
VandCenter Syd ejer og vedligeholder vandmålerne hos vores kunder. Vi giver dig direkte besked, når det er tid til at tilse eller udskifte din vandmåler.
Målerne kører på batteri med mange års levetid. Vi vil typisk skulle udskifte måleren ca. hvert 12. år.
Du kan altid kræve at se ID ved besøg af vores montører, så du er sikker på deres identitet.
Hvis du opdager utætheder eller andre fejl på din vandmåler, skal du omgående kontakte vores kunderådgivning på 63 13 23 33.
Mistanke om fejl?
Hvis du har mistanke om, at din vandmåler ikke fungerer rigtigt, kan du kontakte os for at få måleren afprøvet.
Vær opmærksom på, at du selv skal for afprøvningen, hvis det konstateres, at måleren viser korrekt (dvs. inden for plus/minus 4%, som er de acceptable grænser for målerunøjagtighed).
Hvis måleren viser større unøjagtighed end plus/minus 4 %, dækker VandCenter Syd omkostningerne til afprøvningen.
Hvis en lukkehane ved din vandmåler ikke fungerer eller er utæt, skal du kontakte en VVS'er for at få den repareret.
Lukkehanerne ved din vandmåler bruges til at lukke for vandtilførslen til dit hus. Test dem jævnligt for at tjekke, om de virker, og forhindre at de gror fast.
Når vi skal skifte din vandmåler, er det et krav at lukkehanerne fungerer. På vores side om vandmålere kan du se en video af, hvordan du gør klar til målerskift.
Sådan tester du lukkehaner
- Først skal du åbne for en vandhane så tæt ved måleren som muligt.
Luk derefter den ene lukkehane før måleren, så viseren på måleren stopper.
Tjek at vandet ikke længere løber i den vandhane, du åbnede.
Luk op for lukkehanen igen. - Luk derefter den anden lukkehane efter måleren, så målerens viser stopper.
Tjek at vandet ikke længere løber i vandhanen.
Luk op for lukkehanen igen.
Nummeret på din vandmåler står trykt på selve måleren.
- Har du en vandmåler af mærket Axioma, står målernummeret over displayet. Målernummeret er de 8 cifre, der står efter bogstaverne SN (Serial Number).
- Har du en vandmåler af mærket Kamstrup, står målernummeret på højkant til højre for målerens display. Målernummeret er de 8 cifre, der står efter KAW).
Du kan også finde dit målernummer ved at logge ind på vores kundeportal, ved at logge ind hos Administrationsservice Fyn eller på side 2 af din vandregning.
Bemærk: Målernummer og installationsnummer er ikke det samme.

Bliv klar til målerskift
Du skal forberede 3 ting, før vi kommer for at skifte din vandmåler:
- Tjek for rust og tæringer på rørene omkring måleren.
Din installation skal være tæt og solid. Hvis ikke: Tilkald VVS. - Test lukkehaner.
Kan du slukke for vandet på håndtagene omkring måleren? Hvis ikke: Tilkald VVS. - Sørg for nem adgang til måleren.
Tøm fx skabe eller flyt vaskemaskiner, hvis de er i vejen for måleren.
Hvis disse tre ting er i orden, kan vi let skifte din måler.
OBS: Gebyr ved forgæves kørsel
Er forholdene omkring din måler ikke i orden, kan vi blive nødt til at køre igen uden at skifte måleren - og så koster det et gebyr. Du kan se alle detaljer om gebyrer i vores aktuelle prisblad: Priser 2025
Sådan gør du: Vejledning på video
I filmen her viser vores målermontør Gary, hvordan bliver klar til målerskift.
Vi passer på dine data
Kubikmetertallet fra din vandmåler sendes krypteret til en sikker server, hvorfra det bliver brugt til at afregne vandforbrug.
Ud over dig selv er det kun VandCenter Syd og Administrationsservice Fyn, som kan se dine forbrugsdata. Der er ingen personer, der overvåger enkeltforbrug. Se også VandCenter Syds privatlivspolitik.
Sikkerhed
Din fjernaflæste vandmåler bruger krypteret radiokommunikation til at sende forbrugsdata. Vores vandmålere er CE-mærkede og opfylder alle danske og europæiske lovkrav til elektromagnetisk udstråling.
Her kan du læse flere detaljer om, hvordan målerne sender data: Fjernaflæsning af målere via radiokommunikation.
Antenner forbedrer netværksdækning
Fjernaflæste vandmålere sender data via trådløst netværk, og det kræver netværksdækning i hele forsyningsområdet. Derfor skal der sættes antenner op på strategisk udvalgte steder.
Hvis din adresse er sådan et sted, vil VandCenter Syds netværksleverandør Cibicom / Connect44 kontakte dig om mulighederne for at placere en evt. antenne på din grund - fx pakket ind i en flagstang. Leverandøren kan fortælle om de forskellige muligheder.