Spildevand kort fortalt
Hver gang du skyller ud i toilettet eller hælder kartoffelvand i vasken, forvandler du vand til spildevand. Kloakken fører spildevandet til vores renseanlæg, hvor vi renser det grundigt og leder det tilbage til naturen. Inden da udvinder vi biogas af spildevandet og bruger det til at producere energi.
Gør en forskel - for kloak og vandmiljø






Spørgsmål og svar om spildevand
Som husejer ejer og vedligeholder du de vand- og kloakinstallationer, der ligger på din grund. Det gælder både stikledninger i jorden og installationer i bygninger.
VandCenter Syd har ansvaret for at vedligeholde den offentlige del af vand- og kloaksystemet. Den offentlige del begynder som hovedregel ved grundgrænsen (skellet) til en ejendom. Derudover har VandCenter Syd ansvaret for selve vandmåleren, som vi ejer.
På tegningerne herunder kan du se ansvarsfordelingen.
Ansvar for vand- og kloakinstallationer:

Ansvar ved vandmåler:

Hvis du ser rotter eller tegn på rotter, fx huller i haven, har du pligt til at anmelde det.
Anmeld rotter på din kommunes hjemmeside:
- Odense Kommune: Anmeld rotter her
- Nordfyns Kommune: Anmeld rotter her
Hvis spildevandet fra køkken eller badeværelse ikke kan løbe i kloakken
Rens dit afløb og vandlås for at fjerne eventuelle propper. Følg fx vejledningen hos Bolius: Sådan vedligeholder du husets afløb – få 7 gode råd til et rent afløb. Vi anbefaler, at du renser dine afløb mindst en gang om måneden for at forebygge tilstopning.
Løser det ikke problemet, kan stikledningen til din ejendom være tilstoppet. Kontakt et kloakfirma, der kan rense stikledningen. Udgiften til at rense stikledningen frem til skel/skelbrønd skal betales af grundejer. Hvis du bor til leje, skal du kontakte din vicevært.
Hvis der er gentagne forstoppelser, er din stikledning måske defekt. Kontakt en autoriseret kloakmester til at undersøge stikledningen. Hvis det viser sig, at den offentlige del af stikledningen er defekt, betaler VandCenter Syd udgifterne til reparation m.v.
Hvis dine naboer også oplever problemer med at komme af med spildevandet, kan hovedledningen i vejen være tilstoppet. Kontakt da VandCenter Syd på tlf. 63 13 23 33.
Hvis vandet ikke kan løbe væk fra rendestensbrønden på vejen
Start med at fjerne evt. blade og lignende, der dækker risten. Løser det ikke problemet, skal brønden renses:
- For kommunale veje: Din kommune har ansvaret for at rense brønden.
Kontakt Odense Kommune: tlf. 63 75 68 00.
Kontakt Nordfyns Kommune: Driftsafdelingen ved Teknik & Miljø, tlf. 64 82 81 36. - For private fællesveje i byområde: Grundejerforeningen eller den tilstødende grundejer har ansvaret for at rense brønden. Din kommune er vejmyndighed.
I huset
Der kan lugte af kloak i badeværelse, køkken og kælder, hvis dine vandlåse tømmes for vand. Det kan fx ske, hvis de ikke bliver brugt i længere tid, eller hvis der er blevet spulet kloakker på din vej.
Når du bemærker lugten, så åbn for vandhanerne, træk i toilettet og hæld vand i dine gulvafløb, så vandlåsene igen fyldes med vand. 1-2 liter vand er nok.
Kloaklugt fra gulvafløb og håndvaske kan også være tegn på, at de trænger til rensning. Gulvafløb og afløb fra vaske skal renses jævnligt, især nyere gulvafløb med indbygget vandlås.
Udenfor
Hvis du oplever lugt fra rendestensbrønden på vejen, skal du kontakte din kommune:
- Odense Kommune: Giv et tip
- Nordfyns Kommune: Driftsafdelingen ved Teknik og Miljø, tlf. 64 82 81 36.
Du kan søge om at få din bolig eller erhvervsejendom sluttet til den offentlige kloak her: Tilslutning til offentlig kloak.
Vær opmærksom på, at der gælder særlige vilkår, hvis din ejendom ligger på landet. Kontakt vores kunderådgivning på 63 13 23 33 for at høre om mulighederne for netop din ejendom.
Når du har en septik-, bundfældnings- eller samletank, skal du bruge den kommunale tømningsordning. Din tank bliver herefter normalvis tømt en gang om året.
Læs mere på siden om tømning af tanke til spildevand. Her kan du også se din tømningskalender, bestille ekstra tømning eller tilmelde dig tømningsordningen.
Separatkloakering betyder, at man adskiller spildevand og regnvand i kloaksystemet. Det mindsker risikoen for oversvømmelser ved kraftig regn og sparer ressourcer på de store renseanlæg.
Nye udstykninger i Odense og Nordfyns kommuner bliver altid udført med separate systemer til spildevand og regnvand.
Det er din kommune, der bestemmer om et område skal separatkloakeres. Ved separatkloakering skal du som grundejer også sørge for at separere spildevand og regnvand på din egen grund.
At frakoble sit regnvand indebærer, at man ikke lader regnvandet løbe i den offentlige kloak. Hvis du holder på regnvandet i din have - fx ved at nedsive, forsinke eller tilbageholde det - i stedet for at lade det løbe i kloakken, så aflaster du kloaksystemet og mindsker risikoen for oversvømmelser.
Samtidig har du mulighed for at få tilbagebetalt en del af dit tilslutningsbidrag.
Læs mere om regnløsninger i haven her, og ansøg om frakobling på siden Frakobling af regnvand.
I et separatkloakeret område giver det store problemer, hvis der ved en fejl løber regnvand i din spildevandskloak.
Ved hjælp af rødbedesaft kan du selv tjekke, om dit afløbssystem har en fejltilslutning, der sender regnvand ned i spildevandsledningen.
> Se hvordan og find mere info på siden her: Fejltilslutninger.

Udvikling og ny viden
Aktuelle projekter og ny teknologi inden for spildevand.