Forside /Spørgsmål og svar / Udskiftning af din vandmåler Vi skal skifte din vandmåler Vi ejer og vedligeholder vandmålerne hos vores kunder. Indimellem skal vi derfor tjekke og udskifte din måler til en ny. Målerskiftet udføres af VandCenter Syd. Vi giver dig besked, når det er tid til at udskifte din måler. Derefter er det din opgave at kontakte vores målermontør og aftale en tid. Se kontaktinfo på montørerne til højre på skærmen. Vores montører kan indimellem kigge forbi uanmeldt, hvis de alligevel arbejder i dit område. Du kan altid kræve at se ID, så du er sikker på deres identitet. Bemærk - før vi kommer: Måleren skal være tilgængelig, så vi let kan få adgang til den. Du skal teste lukkehanerne før og efter vandmåleren, før vi kommer. Se hvordan herunder: Først skal du åbne for en vandhane så tæt ved måleren som muligt. Luk derefter den ene lukkehane før måleren, så viseren på måleren stopper. Tjek at vandet ikke længere løber i den vandhane, du åbnede. Luk op for lukkehanen igen. Luk derefter den anden lukkehane efter måleren, så målerens viser stopper. Tjek at vandet ikke længere løber i vandhanen. Luk op for lukkehanen igen. Hvis du ikke kan lukke for vandet med begge lukkehaner - eller hvis de er utætte - skal du kontakte en autoriseret VVS'er og få repareret dem, før vi kan skifte din måler. Film: Sådan skal du forberede dig på målerskift OBS: Melder du ikke tilbage, kan det koste gebyr: Kontakter du os ikke og aftaler en tid, vil vores montør tildele dig en tid og orientere dig om denne. Overholder du ikke den aftalte tid, så montøren kører forgæves, opkræves der et gebyr. Sagen overgives derefter til fogedretten via Administrationsservice Fyn. Adgang til måleren vil da ske ved hjælp af foged samt låsesmed. Dette medfører ekstra omkostninger på ca. 2.000 kr., som du skal betale. Du kan se alle detaljer om gebyrer i vores tekniske prisliste: Priser 2022.