Som offentligt ejet vandselskab spænder vores samfundsansvar vidt. Vi har både et særligt ansvar for at værne om vores fælles vandressource og vores kunders sundhed. Vi har også et ansvar for at begrænse vores påvirkning af miljø og klima – og for at bidrage til en bæredygtig udvikling både af vores virksomhed og det samfund, vi er en del af.
Ansvarlighedsrapport
Vi arbejder målrettet på at løfte vores ansvar. Og for at sikre, at vi hele tiden holder kursen i det arbejde, udgiver vi hvert år en ansvarlighedsrapport, hvor vi gør status over, hvordan vi har levet op til vores ansvar i året, der er gået.
Rapporten giver samtidig dig som kunde i VandCenter Syd en mulighed for at ”kigge os over skulderen”. Det mener vi nemlig også er en del af det at være en ansvarlig, offentligt ejet virksomhed: At vi lægger vores resultater åbent frem, så du selv kan vurdere, hvordan vi lever op til vores ansvar.
Læs Ansvarlighedsrapport 2023 herunder:
Du kan downloade ansvarlighedsrapporten som PDF uden video på dette link:
Hvis du har problemer med at se udgivelsen, som vises her, skyldes det sandsynligvis dine cookie-indstillinger. Du kan ændre din cookie-indstillinger her
Vær opmærksom på, at YouTube indsamler og behandler dine personoplysninger til egne formål, hvis du afspiller YouTube-videoer inde i rapporten.