Stil op til bestyrelsen i VandCenter Syd
VandCenter Syds forbrugere skal i løbet af maj-måned 2025 vælge et medlem til bestyrelsen.
Vi søger derfor lige nu engagerede kandidater, der ønsker at stille op og blive valgt ind i bestyrelsen for et af Danmarks største og mest innovative vandselskaber.
Som bestyrelsesmedlem sidder du med ved bordet og er med til at stille skarpt på de vigtigste udfordringer, vi skal tage hånd om i de kommende år.
Bestyrelsesarbejdet består bl.a. i at deltage i bestyrelsesmøder, hvor du kommer tæt på en vandbranche i rivende udvikling og tæt på vores kerneopgaver, som er at sikre levering af drikkevand og sikker afledning af regn- og spildevand – med en ambition om at være medskaber af en bæredygtig fremtid.
Alle myndige forbrugere hos VandCenter Syd kan stille op som bestyrelsesmedlem, og der kræves ingen forudgående kendskab til bestyrelsesarbejde og vandbranchen.
Sådan stiller du op som kandidat
Ønsker du at stille op som kandidat, skal du senest den 6. marts melde din kandidatur på dette link:
For at kunne stille op skal du finde 10 stillere, som alle skal være forbrugere i VandCenter Syds forsyningsområde.
Du kan læse mere om at stille op som kandidat, registrere stillere og om forbrugervalget i de forskellige links her på siden.
Vigtige datoer 2025
|
10. februar |
Offentliggørelse af valget - stil op som kandidat for VandCenter Syds bestyrelse |
6. marts |
Sidste frist for anmeldelse af kandidater og stillere |
13. marts |
Informationsmøde for kandidater |
28. april |
Offentliggørelse af kandidater |
12. maj |
Valgperiode starter - stem på én kandidat |
2. juni |
Valget lukker og stemmerne tælles op |
3. juni |
Offentliggørelse af valgresultat |
Januar 2026 |
Det forbrugervalgte medlem indtræder i VandCenter Syds bestyrelse ved første generalforsamling |