Hvad betyder:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Aggressiv kuldioxid
Aggressiv kuldioxid kan forekomme i grundvandet i områder, hvor jorden er fattig på kalk. Her vil vandet have en lav hårdhedsgrad og en lav surhedsgrad. Aggressiv kuldioxid tærer på vandrørene.
Ammonium
Ammonium dannes ved biologisk nedbrydning af plante- og dyrerester og er ret almindeligt i vand i dybere jordlag.
Anioner
Negativt ladet ion. Afgør sammen med summen af kationer (positive ioner), om der er ionbalance i vandet.
Vand er elektrisk neutralt, dvs. der er lige mange positive og negative ionladninger. Analysen skal derfor gerne vise næsten samme værdi for anioner (negative ioner) og kationer (positive ioner). Der er ikke sat nogen grænse for det højest tilladelige indhold af ioner.
Antimon
Antimon er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Aromatiske kulbrinter
En gruppe af stoffer, der bl.a. stammer fra benzin-, olie- og tjæreprodukter – fx olie- og gasproduktion, asfaltproduktion, træimprægnering og affaldsdeponering.
Arsen
Arsen er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Barium
Barium er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Bly
Bly er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Bor
Bor er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Cadmium
Cadmium er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Calcium
Calcium er udtryk for kalkindholdet i vandet og er sammen med magnesium en hårdhedsdanner. Se også under "Hårdhed". Calcium findes naturligt i grundvand i større eller mindre grad, afhængig af de lokale geologiske forhold.
CFU
Colony Forming Unit er en analysemetode, der kan påvise en kolonidannende enhed.
Chlorerede opløsningsmidler
En gruppe af stoffer, der bl.a. bruges som affedtningsmidler til kemisk rensning af tøj og som opløsningsmidler i maling og lak. Stofferne er tungere end vand og trænger derfor hurtigt ned til grundvandet, hvis de spildes på jorden. Stofferne nedbrydes langsomt.
Chlorid
Chlorid kan i høje koncentrationer give smagsproblemer. Vandet smager salt ved ca. 400 mg/l.
Chlorphenoler
En gruppe af stoffer, der bl.a. indeholder nedbrydningsprodukter fra pesticider eller kan indikere forurening fra gasværker, lossepladser m.m.
Chrom
Chrom er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Coliforme bakterier og E. coli
Vi tester drikkevandet for såkaldte "coliforme bakterier". Det er et fælles navn for en gruppe af mange forskellige bakterier, hvoraf én type er bakterien E. coli – se denne. Når medierne skriver om "forurening med coli-bakterier" er det typisk E. coli, de mener. Der kan godt være coliforme bakterier i vandet, uden at nogen af dem er af den ubehagelige type E. coli.
D
Drikkevand
Det vand, der sendes fra vandværkerne ud til forbrugerne. Vandværkerne får grundvand ind fra flere boringer og på værket iltes og filtreres vandet, inden det er klar som drikkevand.
E. coli (Eschrerichia coli)
E. coli er en bestemt type coliform bakterie, der lever i varmblodede dyr og menneskers tarmkanal. Bakterien indikerer, at vandet er ramt af forurening fra fx kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende.
Farve
Drikkevand skal være farveløst, når man kigger på det. Farvetal er et udtryk for vandets farveintensitet. En gullig farve er fx tegn på, at vandet indeholder organisk stof eller udfældede metaller, typisk jern.
Fluorid
Fluorid findes i grundvandet, normalt i koncentrationer mellem 0,1 og 0,2 mg/l. For højt indhold af fluor anses for at være skadeligt.
Grænseværdi
En grænseværdi er et tal for den mængde af et givent stof, som drikkevand eller fødevarer maksimalt må indeholde. I Danmark stiller vi meget strenge krav til vores drikkevand.
Som udgangspunkt må der slet ikke være pesticider i drikkevandet, og grænseværdien for pesticider i drikkevand er fastsat med udgangspunkt i denne nul-tolerancepolitik.
Den lovmæssigt fastsatte grænseværdi for pesticidrester* i drikkevand er 0,1 mikrogram/l, svarende til 1 g per 10 millioner liter vand.
* grænseværdien for det specifikke stof chlorothalonil-amidsulfonsyre er dog lavere end for de øvrige typer af pestidrester.
Hydrogencarbonat
Hydrogencarbonat giver sammen med hårdhedsdannerne Calcium og Magnesium vandet en hårdhed, der kan fjernes ved kogning.
Hårdhed
"Hårdhed" beskriver vandets indhold af calcium og magnesium, og hårdt vand indeholder meget af begge dele. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen - se emballagen til dit vaskemiddel.
Vandets hårdhed karakteriseres efter denne skala:
| Total hårhedsgrad |
Betegnelse |
| 0 - 4 |
Meget blødt |
| 4 - 8 |
Blødt |
| 8 - 12 |
Middelhårdt |
| 12 - 18 |
Temmelig hårdt |
| 18 - 30 |
Hårdt |
| >30 |
Meget hårdt |
Vandet i VandCenter Syds forsyningsområde falder under kategorien "temmelig hårdt". Hårdhedsgraden kan variere lidt, fordi vandet kommer fra forskellige vandværker.
Inddampningsrest
Inddampningsresten er den rest af salte, der er tilbage, når vandet er fordampet. Indholdet af forskellige salte giver vandet smag, men højere saltindhold giver også højere risiko for tæring i vandrørene.
Jern
Jern forekommer i større eller mindre mængder i næsten alt grundvand og kan være skyld i gener som uklart vand, blækagtig smag, aflejringer i vandledninger og armaturer og misfarvet vasketøj. Jern kan fjernes ved iltning og efterfølgende filtrering.
Kalium
Kalium er et grundstof, der naturligt findes i jorden. For højt kaliumindhold kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.
Kationer
Positivt ladet ion. Afgør sammen med summen af anioner (negative ioner), om der er ionbalance i vandet.
Vand er elektrisk neutralt, dvs. der er lige mange positive og negative ionladninger. Analysen skal derfor gerne vise næsten samme værdi for anioner (negative ioner) og kationer (positive ioner). Der er ikke sat nogen grænse for det højest tilladelige indhold af ioner.
Kimtal 22º
Dette tal beskriver vandets indhold af bakterier ved en temperatur på 22º. Optællingen bliver foretaget, når vandprøven har haft en temperatur på 22 grader i tre døgn, altså 72 timer. Så har de såkaldt "kuldeelskende" bakterier, som trives ved denne temperatur, nemlig haft tid til at udvikle sig.
Kimtal 37º
Dette tal beskriver vandets indhold af bakterier ved en temperatur på 37º.
De bakterier, som kan vokse ved samme temperatur som legemstemperaturen, kan også vokse i mennesker og risikere at fremkalde sygdomme. Derfor er der ekstra skrappe krav til, hvor mange af denne type bakterier, der må optræde i vandet.
Kobber
Kobber er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Ledningsevne
Ledningsevnen er et udtryk for vandets indhold af salt.
Magnesium
Magnesium er sammen med calcium en hårdhedsdanner – se også under ”Hårdhed”. Magnesium findes naturligt i grundvand og kan ved høje koncentrationer (større end 50 mg/l) give vandet en bitter smag.
Mangan
Mangan findes i grundvand i en kemisk forbindelse i stil med jern og giver stort set samme gener (se ”Jern”). Generne kan dog vise sig allerede ved et lavere manganindhold i vandet.
MPN
Most Probable Nummer er en analysemetode, der betegner det mest sandsynlige antal.
Natrium
Natrium et grundstof, der naturligt findes i jorden.Natrium menes at have betydning for forekomsten og forløbet af blodtrykssygdomme. Grænseværdien for natrium er fastsat både af sundhedsmæssige og smagsmæssige årsager.
Nikkel
Nikkel er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Nitrat
Nitrat findes hyppigt i grundvand i mindre mængder. Et for højt indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt for især spædbørn, da nitraten i børnenes fordøjelsessystem kan omdannes til nitrit og bevirke, at ilttilførslen til organismen nedsættes (cyanotiske børn).
Nitrit
Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse og kan normalt fjernes ved iltning af vandet
NVOC, ikke-flygtigt organisk kulstof
NVOC er en international betegnelse for "ikke flygtigt organisk kulstof". En høj NVOC-værdi kan være tegn på forurening af grundvandet.
Pesticider
En gruppe af aktive stoffer og nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte (midler mod ukrudt, insekter og svampe), der kan være brugt af både private haveejere, gartnere osv.
Selen
Selen er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
Sulfat
Sulfat kan optræde i grundvandet afhængig af egn og jordlag. Indhold af sulfat kan indikere, at der siver havvand ind i grundvandsmagasinet. Det kan ligesom chlorid give smagsproblemer. Et højt sulfatindhold giver desuden risiko for tæring i vandrørene.
Total-P (Fosfor)
Fosfor forekommer naturligt i grundvand som ortho-phosphat. Et for højt indhold af fosfor (total-P) kan være tegn på forurening fra overfladevand.
Turbiditet
Turbiditet beskriver vandets uklarhed. Uklarheden kan skyldes små partikler, der ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje.
Uorganiske sporstoffer
Denne gruppe omfatter grundstoffer af vidt forskellig karakter, bl.a. tungmetaller, men også andre grundstoffer som fx arsen og cyanid.
Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i grundvand i relativt små mængder, typisk i størrelsesordenen mikrogram pr. liter. For en lang række sporstoffer er det dog sandsynligt, at vandets indhold må det anses for sandsynligt, at de målte indhold, ud over den naturligt forekommende baggrundsværdi, også rummer bidrag fra samfundsmæssig aktivitet.
Zink
Zink er et grundstof, der naturligt findes i jorden.
